Hvis vejene bliver værre og værre, planlægger og gennemfører kommunen før eller senere en fornyelse af kørebanen. Det bærer dog ikke omkostningerne alene: det kan flytte en ikke ubetydelig del af omkostningerne til beboerne gennem vejudviklingsbidraget. Læs her, i hvilket omfang dette er muligt, og hvordan du selv kan beregne vejudviklingsbidraget.
Hvad er vejudviklingsbidraget?
Vejudviklingsbidraget eller vejbygningsbidraget eller ”Strabs” er en kommunal skat. Det skal betales af beboerne for vejbygning eller vejafvandingsforanstaltninger.
Vejudviklingsbidraget er juridisk berettiget i de kommunale skatteregler i forbundsstaterne og i kommunernes lokale vedtægter. Imidlertid er afgiften ikke planlagt i alle føderale stater, i nogle er afskaffelsen allerede fundet sted.
Hvilke føderale stater opkræver vejudviklingsbidraget?
I øjeblikket (pr. Maj 2020) skal der betales et vejopgraderingsgebyr i disse føderale stater:
- Bremen
- Hesse
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Saarland
- Sachsen
- Sachsen-Anhalt
- Slesvig-Holsten
I de følgende føderale stater er der ikke længere et vejopgraderingsgebyr:
- Baden-Württemberg (aldrig)
- Bayern (siden 2018)
- Berlin (siden 2012)
- Brandenburg (siden 2019)
- Hamborg (siden 2016)
- Mecklenburg-Vorpommern (siden 2018)
- Thüringen (siden 2019)
Hvem skal betale vejopgraderingsbidraget?
Til vejudviklingsbidraget anvendes alle direkte grundejere på vejen, der opnår en fordel gennem foranstaltningen. Dette inkluderer ejere såvel som lejere eller reelle ejere. Det antages, at denne gruppe mennesker vil drage fordel af forbedringerne, så deltagelse i omkostningerne er berettiget.
Foranstaltningen antages altid at være fordelagtig for en ejendom, hvis ejendommen kan kontaktes af køretøjer til levering eller bortskaffelse via den pågældende vej. Men også ejendomme, der ligger bag det, såkaldte hammeregenskaber eller også bagliggende ejendomme, drager fordel af det, så deres ejere, lejere og begunstigede er nødt til at yde vejudviklingsbidrag.
Vejudviklingsbidrag: hjørneejendom i særligt tilfælde
Hvis en ejendom er beliggende på et gadehjørne, antages det normalt, at den også vil drage fordel af foranstaltningerne i begge gader. Således vil der om nødvendigt blive opkrævet to vejudvidelsesbidrag her, hvis der skulle træffes forbedringsforanstaltninger på begge veje.
Hvordan adskiller sig engangsbidrag og tilbagevendende vejbygningsbidrag fra hinanden?
Som regel bliver beboere på gaden, der er berørt af byggeprojektet, bedt om at betale en gang for de afholdte omkostninger. Alternativt kan kommunerne undertiden også ifølge KAG kræve tilbagevendende vejudviklingsbidrag. Disse betales ikke kun af dem, der bor direkte på gaden, men af alle de lokale beboere. Til dette formål fordeler kommunen alle fordelbare omkostninger til alle beboere, herunder dem, hvis ejendom ikke er direkte på den pågældende gade. Denne procedure reducerer det beløb, der skal betales for hver enkelt borger, betydeligt. Det beløb, der skal betales årligt, er også lettere at beregne.
Hvem skal betale for udvidelse eller renovering af en gade? Beboerne, kommunen eller landet?
Hvilken andel af omkostningerne påtager kommunen sig?
Hvis en foranstaltning skal udføres på en gade, bæres en del af de samlede omkostninger normalt af kommunen, den anden del afholdes af bidrag fra beboerne.
Størrelsen af omkostningerne fordelt mellem beboerne og samfundet kan findes i de respektive samfundsvedtægter. To ting er afgørende:
- Hvilken slags handling udføres?
Foranstaltningstypen er vigtig, da visse projekter i sig selv kræver, at kommunen bidrager mere eller mindre til omkostningerne. Mens de samlede omkostninger ved arbejdet generelt deles mellem beboerne, gælder der specielt regler for kloakanlæg, f.eks. - Hvad er betydningen af gaden, hvor byggearbejdet foregår?
Vejens relevans er også væsentlig, hvis det skal fastlægges, hvor grundejerens bidrag til vejudvikling er. Følgende gælder: Jo lavere andel af beboernes brug i forhold til den samlede brug af gaden, jo lavere er deres andel i vejudviklingsbidraget. Med andre ord: jo mere udenlandsk trafik der er, jo færre beboere skal betale.
Til dette formål er den pågældende gade opdelt i en af tre klasser. Disse klasser giver information om, hvilken type trafik der dominerer på gaden, og som en direkte konsekvens, hvilken andel af vejudviklingsomkostningerne kommunen betaler.
1. boliggade (kommunen betaler normalt omkring 25 procent af de samlede omkostninger)
2.
Hovedadkomstvej (kommunen bidrager med omkring 40 til 50 procent) 3. hovedvej (op til 75 procent bæres normalt af kommunen)
Hvis fortovet fornys, eller der oprettes parkeringspladser, betaler beboerne vejopgraderingsgebyret. Undtagelse: Kommunen betaler normalt for kloakarbejde.
Beregning: Hvor meget vejudviklingsbidrag skyldes?
Hvilken andel af vejudviklingsbidraget, der faktisk går til hver enkelt beboer, afhænger af forskellige faktorer. Disse er fastlagt i de kommunale vedtægter. Disse punkter er som regel afgørende:
- Ejendommens størrelse
- Omfanget af arealanvendelse (antal etager)
- Type brug (kommerciel eller privat)
Med hensyn til antal etager og anvendelsestype anvendes de oplysninger, der er specificeret i udviklingsplanen, til beregningen. Hvis der ikke er nogen udviklingsplan, gælder de faktiske forhold.
De respektive kommunale vedtægter angiver den faktor, hvormed graden og typen af anvendelse leveres. For eksempel kan et etagers hus have en faktor på ca. 1, mens en bygning med to etager har en faktor på 1,25 ifølge vedtægterne. De tre ovennævnte faktorer (størrelse, omfang, anvendelsestype) ganges for hver ejendom. Dette giver det vægtede antal kvadratmeter.
Derefter beregnes summen af de vægtede kvadratmeter af alle ejendomme i den pågældende gade. De omkostninger, som beboerne skal afholdes, divideres derefter med dette beløb, således at vejudviklingsbidraget resulterer pr. Vægtet kvadratmeter. I det sidste beregningstrin ganges denne værdi med antallet af kvadratmeter for de enkelte grunde, hvilket resulterer i det respektive vejudvidelsesbidrag.
Kun få husejere overvejer vejudviklingsbidraget i deres økonomiske planlægning.
Formel: Sådan beregnes vejopgraderingsbidraget
- Ejendomsareal A x faktor I (antal etager) x faktor II (anvendelse) = vægtet resultat for ejendom A
- Danner summen af alle vægtede resultater (fra ejendom A til …)
- Fordelelige omkostninger / sum af alle vægtede resultater (egenskaber A til …) = vejudviklingsbidrag pr. Vægtet kvadratmeter
- Vejudviklingsbidrag pr. Vægtet kvadratmeter * antal kvadratmeter ejendom A = vejudviklingsbidrag for ejendom A
Eksempelberegning 1
Parret Müller har en ejendom på 800 kvadratmeter på Musterstrasse 3. Der er en bungalow på den. Denne har kun en etage, hvilket svarer til faktor I (antal etager) = 1. Your-Best-Home.net bruges udelukkende til private formål, så faktor II (brugstype) = 1. På gaden skal der implementeres en foranstaltning på 400.000 euro.
- 800 kvadratmeter x 1 (faktor antal etager) x 1 (faktor brugstype) = 800 kvadratmeter vægtet areal
- Summen af de vægtede resultater af alle partier på gaden er 80.000 kvadratmeter
- 400.000 euro / 80.000 vægtede kvadratmeter = 5 euro pr. Kvadratmeter vægtet areal
- 5 euro * 800 kvadratmeter = 4.000 euro
Müller-parret må derfor forvente omkostninger på 4.000 euro.
Eksempelberegning 2
En af Müllers naboer er en lejlighedsejerforening. Hun bor i et to-etagers hus på Musterstrasse 4 på en 800 kvadratmeter ejendom. Ifølge de eksemplariske vedtægter svarer dette til faktor I (antal etager) = 1,25. Alle boligenheder bruges privat, så faktor II (brugstype) = 1 skal anvendes. Da det er den samme gade, er boligejernes sammenslutning også berørt af foranstaltningen, som koster 400.000 euro.
- 800 kvadratmeter x 1,25 (faktor antal etager) x 1 (faktor for brugstype) = 1.000 kvadratmeter vægtet areal
- Summen af de vægtede resultater for alle ejendomme svarer til 80.000 kvadratmeter, da det er den samme gade som Müllers.
- 400.000 euro / 80.000 vægtede kvadratmeter = 5 euro pr. Kvadratmeter vægtet areal
- 5 euro * 1.000 kvadratmeter = 5.000 euro
Husejerforeningen skal betale 5.000 euro af vejudviklingsbidraget.
Hvad er forskellen mellem vejudviklingsbidraget og udviklingsbidraget?
Udviklingsbidraget skal skelnes fra vejudviklingsbidraget. Dette samles, når f.eks. Gader, pladser eller grønne områder oprettes for første gang i et nyt udviklingsområde. I henhold til bygningskodeksen (BauGB) skal disse udviklingsomkostninger afholdes proportionalt af ejerne af byggepladserne i det pågældende område. Vejudviklingsbidraget skyldes dog, hvis et eksisterende system eller anlæg efterfølgende forbedres, fornyes eller udvides.
Hvis der f.eks. Anlægges en gade for første gang, skal der betales et udviklingsgebyr. Hvis der oprettes parkeringspladser på denne gade 30 år senere, skal beboerne betale et bidrag til vejopgradering.
|
Udviklingsomkostninger for gamle gader Efterfølgende fakturering af gader, der har været |
Kan vejopgraderingsbidraget trækkes fra skat?
Udlejere kan bruge de betalte vejudviklingsbidrag i selvangivelsen i området "leje og leasing" som indkomstrelaterede udgifter. De, der selv bor i den berørte ejendom, har mulighed for at fratrække omkostningerne som husholdningsrelateret håndværk. Nogle betingelser skal dog være opfyldt for dette:
- En eksisterende sti eller en gade blev moderniseret.
- Foranstaltningen skal være rumligt relateret til husstanden.
- Omkostningerne ved foranstaltningen skal opdeles i arbejdsomkostninger og materielle omkostninger.
Er det muligt at gøre indsigelse mod vejudviklingsbidraget?
Beboere har mulighed for at gøre indsigelse mod en beslutning om vejudviklingsbidraget inden for en måned. Hvis dette afvises, kan du igen indbringe en sag inden for en måned.
Det skal bemærkes, at hverken indsigelsen eller anlagt sag udsætter den krævede betaling. Ejendomsejerne skal derfor først betale vejudviklingsbidraget, hvis de ikke har indgivet en ansøgning om suspension af gennemførelsen, og dette er givet.
I princippet er kommunerne i stand til at bemærke modbestemmelser i vedtægterne. Afhængigt af hvordan det bestemmes i det enkelte tilfælde, kan bidrag også foretages i rater eller udsættes. Det er værd at tage et kig på de respektive vedtægter.