Kombinerede varme- og kraftenheder (BHKW'er) genererer varme og elektricitet på samme tid. Forskellige teknologier anvendes til dette. I vores interview forklarer omkostningskontroleksperten omkostningerne ved blokformede termiske kraftværker til lejlighedskomplekser, og hvordan og om disse omkostninger er rentable.
Spørgsmål: Hvilke omkostninger skal du beregne for en kraftvarmeenhed i en lejlighedskompleks?
Ekspert med omkostningskontrol: Dette kan naturligvis variere afhængigt af størrelsen på lejlighedsbygningen og antallet af boligenheder samt den nødvendige service.
Anskaffelsesomkostningerne for en BKHW i en lejlighedskompleks er meget høje.
Selv et enfamiliehus kan koste omkring 25.000 EUR at købe - for et flerfamiliehus er det endnu dyrere, afhængigt af de individuelle varmebehov. Anskaffelsesomkostninger i intervallet EUR 25.000 til EUR 55.000 skal under alle omstændigheder forventes.
Derudover kan der være omkostninger for en bufferlager, en elektricitetslagring og om nødvendigt for en topbelastningskedel, som effektivt kan dæmpe forbrugstoppene i varmeproduktionen. Installationsomkostninger skal også tages i betragtning.
Systemer
Omkostningerne til forskellige systemer kan variere meget. "Klassikere" blandt kraftvarmeværker er systemer, hvor en motor driver en generator, som derefter genererer varme og elektricitet på samme tid. Disse systemer skal drives med fossile brændstoffer (olie eller gas).
En Stirling-motor tilføres derimod af en ekstern varmekilde, hvor den brændte type ikke betyder noget. Under nogle omstændigheder kan billig biomasse også bruges til dette.
Rentabilitetsberegning
Vedligeholdelsesomkostninger skal også medtages i de samlede omkostninger.
Ved beregning af rentabilitet skal der ud over anskaffelsesomkostningerne tages hensyn til de relativt høje omkostninger til vedligeholdelse (mindst EUR 1.000 til 2.000 EUR om året) og omkostningerne til det brændte brændstof.
Omkostningsbesparelser for den elektricitet, der produceres og bruges af kunden, kan trækkes fra dette, om nødvendigt også for en tildelt genindfodringstarif - hvorved selvforbrug af elektricitet i huset er det billigere alternativ i næsten alle tilfælde.
Antallet af driftstimer pr. År, systemet leverer, spiller også en rolle i rentabilitetsberegningen. Jo højere antal driftstimer under fuld belastning, jo mere effektivt fungerer systemet normalt, men jo højere vedligeholdelsesomkostninger (vedligeholdelse kræves hver 5.000 timer, 8.700 timer om året). I systemer, der fungerer under varmekontrol (dvs. kun kører, når der kræves varme), er antallet af driftstimer lavere, men effektiviteten er noget lavere.
Eventuelle modtagne tilskud skal også tages i betragtning i rentabilitetsberegningen: Ud over engangsstøtten refunderes f.eks. Også energiafgift for det anvendte brændsel - dette gøres fuldt ud i de første ti driftsår og derefter kun delvist. For hver produceret kWh el er der yderligere tilskud på 0,0541 EUR pr. Produceret kWh elektricitet (i henhold til den nuværende lov), som også skal tages i betragtning.
Omkostningseksempel fra praksis
Vi har et system med en Stirling-motor installeret i vores lejlighedskompleks med tre boligenheder. Vi ønsker at føre den genererede elektricitet ind i det offentlige net for at modtage en feed-in-takst. Vores hus er meget godt isoleret og har derfor et meget lavt varmebehov.
| Stolpe | pris |
|---|---|
| Anlægsomkostninger | 18.900 EUR |
| Bufferlagring | 2.500 EUR |
| Installation koster fuldstændigt | 6.500 EUR |
| Forbindelse til det offentlige netværk (feed-in) | 1.500 EUR |
| Udgifter i alt | 29.400 EUR |
Omkostningerne vist her vedrører en specifik systemkonfiguration med meget lave opvarmningskrav. Omkostningerne i andre tilfælde kan også være betydeligt højere, især hvis systemet kræver en højere produktion, eller hvis der er et større antal boligenheder.
I vores tilfælde er engangsstøtten en fast sats på EUR 1.900.
Spørgsmål: Hvordan bestemmes omkostningerne til en kraftvarme i en lejlighedskompleks?
Omkostningerne ved en kraftvarme afhænger af forskellige punkter.
Ekspert med omkostningskontrol: Nøglen her er:
- hvilken type kraftvarmeenhed der skal bruges (klassiske motordrevne varianter, systemer med Stirling-motorer, brint-systemer)
- om der også kræves spidsbelastningsopvarmning (spidsbelastningskedel)
- om den genererede elektricitet skal forbruges eller føres tilbage til nettet
- om der skal købes ekstra bufferlager eller ellager, og i hvilken størrelse
- hvilke tilskud der kan opnås
- hvilke omkostninger der afholdes for det anvendte brændstof
- hvor mange driftstimer der udføres af systemet om året (varmestyret eller permanent kørende)
- hvilke vedligeholdelsesomkostninger der opstår
Ved planlægning af systemet skal en meget detaljeret rentabilitetsberegning bruges som grundlag for at sikre både systemets rentabilitet og afskrivningsperioden for de ret høje anskaffelsesomkostninger.
