Et uhørbart klimaanlæg, der afkøles om sommeren og opvarmes om vinteren - det er profilen til et køleloft. Det fungerer klogt med en lukket vandcyklus: Det absorberer varme fra et rum og spreder det. Resultatet er et særligt behageligt rumklima. I denne artikel lærer du, hvordan køleloftet sammenlignes med et konventionelt klimaanlæg.
Køleloft: et overblik over de vigtigste ting
Nedkølede lofter kan både køle og varme et rum op. Hvis de bruges som varmekilde, betegnes de også som et "klimaloft".
I modsætning til klimaanlægget opfattes rumklimaet under et kølet loft som naturligt og behageligt. Beboere sammenligner ofte forfriskningen med skyer, der glider foran solen og dæmper varmestrålingen.
Køleloftet er installeret i loftet, væggene eller i skråninger. Der skelnes grundlæggende mellem to typer: konvektionslofter og strålende lofter. Begge typer fås i både et lukket og et åbent design.
Hvad er et køletak?
Et køletak eller klimaanlæg er en teknisk løsning til stuetemperaturregulering. Det funktionelle princip svarer til gulvvarme. Det vandbærende system installeres usynligt i loftet, i vægge eller i skråninger (lukket system) eller hænges direkte under eller foran det (åbent system). Det praktiske: Køleloftet tager lidt plads og kombinerer køle- og varmesystemet.
Airconditionlofter findes grundlæggende i to varianter med systemer, der bruger komponenter fra begge varianter.
Kølelofter fungerer på princippet om gulvvarme.
Konvektionlofter
Konvektionsloftet har en åben konstruktion, hvilket betyder, at komponenterne på komponenterne er synligt orienteret mod rummet. Installationen mod rummet muliggør høje ydelser på op til 220 watt pr. Kvadratmeter med hensyn til køleeffekt.
Strålende lofter
Et strålende loft beskriver en lukket konstruktion, der er pladsbesparende, men ikke så kraftig som konvektionsloftet. Op til 100 watt køleeffekt pr. Kvadratmeter kan opnås. Du kan få strålende lofter installeret som et gipsloft eller som et nedhængt loft. Godt at vide: Minerale byggematerialer kan ikke opbevare temperaturer godt. De dæmper ydeevnen.
Tip: Vær forsigtig, hvis du vil hænge billeder op eller tilslutte lamper bagefter! Du kunne ramme et vandrør!
Forskellige udformninger af kølelofter
Både strålings- og konvektionlofter findes i forskellige designs på markedet, der kombinerer komponenter i begge systemer eller bruger dem i en modificeret form. Køleloftsejl er særligt populære, fordi de er fleksible i brug og blandes ind i rummet på en iøjnefaldende måde. Udførelsen af et kølet loftsejl er et sted mellem et lukket og et åbent design.
Betydningen af de hydrauliske komponenter
For at et køleloft kan fungere perfekt, skal de hydrauliske komponenter være af høj kvalitet og tilpasses hinanden. De hydrauliske komponenter inkluderer forbindelsesteknologien til rørledningerne og styringen, der regulerer klimaanlægget.
Hvordan fungerer et køletak?
Brug et køletak til køling
Køleloftets temperatur sænkes et par grader, det absorberer varmen fra objekterne og komponenterne i rummet, så stuetemperaturen falder. Køling mellem ca. 6 og 14 grader under udetemperaturen er mulig. Der er ingen mærkbar luftbevægelse, og støv hvirvles ikke op - en stor fordel for allergikere. Operationen er så stille, at det klimatiserede loft endda kaldes "lydløs køling".
Brug klimatæppet til opvarmning
I modsætning til konventionelle typer opvarmning, som opvarmer luften og derefter frigiver den i rummet, opvarmes et klimatiseret loft rummet ved at opvarme mennesker, komponenter og møbler. Disse lagrer igen energien, sikrer en konstant stuetemperatur og et behageligt rumklima.
Fordele og ulemper ved kølelofter
Fordele ved kølelofter |
Ulemper ved kølelofter |
---|---|
De tager lidt plads og kan endda |
Efterfølgende boringer kan |
Driftsomkostningerne er lave. |
Minerale byggematerialer over systemet |
Operationen er stille. |
Grænse for kølekapacitet: |
Systemet er allergivenligt. Intet |
Hvor bruges et køletak?
Kølelofter bruges i både offentlige og private ejendomme. De kan findes i kontorer eller salgsrum, sikre passende temperaturer i myndigheder eller museer og installeres i stigende grad i private husholdninger.
Er et køletak et alternativ til klimaanlæg?
Den bedre følelse af plads har sin pris. Når det er installeret, koster kølelofter omkring 200 til 300 euro pr. Kvadratmeter med gennemsnitlig ydelse. Driftsomkostningerne er meget lave, så investeringen betaler sig selv efter cirka tre år (sammenlignet med at bruge et centralt klimaanlæg med de tilsvarende driftsomkostninger).
Dem, der sætter pris på miljøvenlighed, vil varme op til køleloftet. I modsætning til i klimaanlæg anvendes der ingen kemisk kølevæske, men ledningsvand.
Et køletak er et behageligt alternativ til konventionel klimaanlæg.
Sammenligning af køleloft og klimaanlæg
Køleloft |
klimaanlæg |
|
---|---|---|
placere |
Kølelofter har et |
Klimaanlæg kræver mere |
pris |
medium til høj |
medium til høj (afhængigt af systemtype, |
driftsomkostninger |
lav |
meget høj |
vedligeholdelse |
Filtre og køleregistre regelmæssigt, |
Vedligeholdelsesfri Varmepumpe hvert andet år |
bind |
stille |
høres gennem motorer |
Kølevæske |
Et køletak bruger |
Klimaanlægget kræver et specielt |
Biprodukt |
Et køletak producerer |
Et klimaanlæg bevæger luften og |
Eftermontering |
Kølelofter kan |
Klimaanlæg kan |
Kølekapacitet |
Rumtemperaturen kan |
Rumtemperaturen kan |
Reaktion |
Køleloftet regulerer |
Den ønskede temperatur kan |
Tip: Hvis du vil have høj ydeevne, for eksempel i lejligheder i øverste etage, er det bedre at vælge et åbent plan-system. Efterfølgende monterede køleloftsejl regulerer rumtemperaturen hurtigt og sikrer komfort.
Detaljeret: Hvad koster et køletak?
Omkostningerne til kølelofter eller klimaanlæg er baseret på det installerede system og den ydeevne, som komponenterne leverer. Med en kølekapacitet på 30 watt pr. Kvadratmeter kan der forventes installationsomkostninger på omkring 200 euro pr. Kvadratmeter, med 90 watt per kvadratmeter stiger omkostningerne til et gennemsnit på 300 euro pr. Kvadratmeter. Driftsomkostningerne er baseret på elforbruget og varierer afhængigt af elprisen, controllerens strømforbrug og varigheden af brugen.
Aircondition kan være billigere eller dyrere afhængigt af systemtype. Et centralt klimaanlæg, som det ofte bruges i nye bygninger, kan koste mellem 7.000 og 15.000 euro - prisen afhænger af antallet af kvadratmeter og det valgte tekniske design. En delt enhed, der er særlig umagen værd i eksisterende bygninger, koster omkring 2.000 euro. De løbende driftsomkostninger for klimaanlæg er dog betydeligt højere end ved kølelofter, fordi klimaanlæg regelmæssigt medfører vedligeholdelsesomkostninger og bruger strøm og kølemiddel.