Dampspærre eller dampspærre er beregnet til at beskytte bygninger mod fugtindtrængning. For at opnå optimal funktionalitet skal du fastgøre de to byggematerialer meget omhyggeligt og korrekt.
Damphæmmere eller dampbarrierer består af en film, der er uigennemtrængelig for vanddamp og fungerer som et beskyttende låg til isolering af væggen eller taget. En forkert installeret dampspærre eller dampspærre er dog ofte årsagen til omfattende fugtskader. Du skal derfor være meget forsigtig, når du installerer den, så aluminiums- eller polyethylenfilmen kan sikre, at der ikke kommer fugt ind i bygningens isoleringsmateriale.
De to udtryk dampspærre og dampspærre bruges ofte synonymt. Dette er dog ikke helt sandt. Selvom de to byggematerialer forfølger lignende opgaver, er de forskellige i deres virkning og struktur.
Forskel mellem dampspærre og dampspærre
Hovedforskellen mellem dampspærre og dampspærre er diffusionsmodstanden. Denne værdi angiver et byggemateriales modstandsdygtighed over for spredning af vanddamp og måles i bygningsfysik som en såkaldt sd-værdi i henhold til DIN 4108-standarden. Med en dampspærre er denne sd-værdi betydeligt lavere.
Dampbarrierer har en sd-værdi på mindst 1.500 meter og betragtes derfor som diffusionssikre eller uigennemtrængelige for vand. Man kunne derfor antage, at denne metode beskytter en bygning bedre mod fugt end en dampspærre. Imidlertid er det ofte tilfældet, at dampbarrierefilmen i mange tilfælde er grunden til alvorlig fugtskade. For hvis en dampspærre ikke er 100 procent tæt, kan der dannes formdannelse, varmetab eller en reduktion i isoleringsfunktionen.
Problematiske områder som forbindelser til vinduer, rør eller stikkontakter fører imidlertid ofte til dårligt håndværk. En anden fejl er, at den muligvis perfekt fastgjorte dampspærre blev installeret, når den var fugtig og nu forhindrer vandet i komponenterne i at undslippe.
Da disse konstruktionsfejl forekommer relativt hyppigt, gør mange bygherrer sig uden dampbarrierer og installerer i stedet dampbarrierer. Disse har en sd-værdi på mindst to til et maksimum på 1.500 meter.
Årsager til dampbarrierer eller damphæmmere
Varm og fugtig luft i hjemmet er forårsaget af mange forskellige aktiviteter. For eksempel når du laver mad, bader, bruser eller bare trækker vejret. Uden en dampspærre eller dampspærre undslipper denne fugtige luft nu gennem væggen udad. Dette kan føre til dannelse af kondens, skimmel eller anden fugtighed i bygningsstrukturen. For at begrænse disse strømme af fugtig luft er du nødt til at fastgøre dampbarrierefilm eller dampbarrierefilm.
Disse diffusionshæmmende eller bremsende folier er især vigtige ved udvidelse af tage eller ved opførelse af træ- eller præfabrikerede huse. I tilfælde af solide huse lavet af vægge eller beton kan klimamembranen undlades. Hvis isolationslaget er valgt til at være særligt tykt og effektivt, kan der ikke dannes kondens på den ydre overflade af væggen under isoleringslaget.
Fastgør dampspærre
For at beskytte din bygning mod fugtskader, skal du fastgøre dampspærren forsigtigt. Læs her, hvordan du gør dette:
1. Vælg materialer og værktøjer
Du har brug for specielt dampspærreklæbemiddel og dampspærreklæbebånd for en vellykket installation. Et klæbende tilslutningstape skal altid være tilgængeligt for at forbinde strimlerne. Med disse materialer skal du ikke spare, men være opmærksom på producentens anbefalinger.
2. Læg dampspærrefilmen
Dybest set skal du altid fastgøre dampspærren, der vender indad. For at undgå følgeskader skal der udvises særlig forsigtighed med foliesømmene og forbindelsesdelene på vinduer og stikkontakter.
Det er bedst at lægge dampspærrefilmen direkte over bjælkerne. For at gøre dette hæftes filmen til bjælken i en afstand mellem ti og tolv centimeter og en dybde på mindst otte millimeter. Du kan kun klæbe dampspærrefilmen på fast baggrund, da kun disse kan modstå det tryk, der skal trykkes på.
Det er bedst at lægge dampspærrefilmen direkte over bjælkerne.
3. Opbevar supernatanten
Ved vægforbindelsen skal du holde et fremspring på mindst 15 centimeter, så der ikke kan opbygges fugt gennem hullet.
Dampbarrieren overlapper ved vægforbindelsen.
4. Forsegl dampspærrefilmene mod hinanden
Nu hvor du har hæftet de enkelte strimler på bjælkerne på en overlappende måde, skal du maskere dem mod hinanden på en damptæt måde. Brug nu dampspærringstapen til dette. Du placerer dette på bjælken og limer det over sidekanten af den anden dampbarrierefilm, ideelt også over hæfteklammerne. Så bliver det hele stramt!
Brug dampspærringstapen til at forsegle de enkelte folier mod hinanden.
5. Gennembrud og forbindelsespunkter
Ved hjælp af dampspærringstape eller dampspærringslim kan du fastgøre og forsegle åbninger og forbindelsespunkter. Det anbefales at installere et niveau mellem dampspærrefilmen og den indvendige foring for at forhindre, at dampspærren punkteres ofte. Fordi hver åbning til stikkontakter eller andre komponenter kan føre til, at der kommer fugt ind i isoleringen.
6. Tag forholdsregler med udvidelsesfolder
Hvis dampspærren er forbundet til mere end en komponent, kan temperaturændringer få komponenterne til at ekspandere forskelligt. Bare et par millimeter kan få dampspærren til at rive. Den bedste måde at forhindre dette på er med strækningsrynker. For at gøre dette skal dampspærrefilmen simpelthen ikke trækkes for tæt, så den er fri for spænding. Det er endnu bedre at skubbe folierne lidt sammen, så der kan dannes en lille krølle.
7. Fastgør kontrabatter
Modstøtter er fastgjort for at lukke dampspærren optimalt. Dette danner et mellemrum mellem den indvendige væg i rummet og dampspærren og sikrer tilstrækkelig luftcirkulation. Endelig kan den indvendige væg nu monteres på modlisterne.
Kontroller, at dampspærren eller dampspærren er tæt
Hvis du allerede har installeret en dampspærre eller dampspærre, kan du kontrollere filmens tæthed mod fugt ved hjælp af en såkaldt blæserporttest. En måletekniker klemmer en ventilator i rammen på din hoveddør og forsegler den med en film. Ventilatoren skaber et undertryk og trækker luften ind i huset. Derefter måles luften, som udsuges af blæseren. Hvis ventilatoren skulle støvsuge meget, er der lækager.
Ud over blæserdørstesten tages nu termiske billeder med et infrarødt kamera for at finde ud af, hvor de utætte huller eller skader er. Alternativt kan du også bruge en røgmaskine. Når røgen nærmer sig en lækage, er der tydeligt øget luftbevægelse.