Ejendomspriserne er gået gennem taget ikke kun i større tyske byer, men også i andre europæiske metropoler. Også der er efterspørgslen efter lejligheder betydeligt større end udbuddet og driver priserne op. Planlæggere prøver at mestre problemet med forskellige koncepter. Et kig på tre nabolande.
Østrig
Boligmanglen i Wien for hundrede år siden var dramatisk - og det udløste en tradition med overkommelige boliger, der er uden sidestykke i verden. På det tidspunkt havde tre hundrede tusinde mennesker ikke deres egen lejlighed, og år efter år flyttede flere og flere mennesker til Donau. Den første socialdemokratiske borgmester i Wien, Jakob Reumann († 72), startede derfor boligbygningsprogrammet "Municipal Housing", som stadig former livskvaliteten i den østrigske hovedstad i dag. Der er 220.000 samfundslejligheder her i dag, hvor en halv million mennesker lever til overkommelige priser. Det er mere end en fjerdedel af alle beboere i Wien. Mange af de store bygninger fra 1920'erne er internationalt kendt for deres arkitektoniske kvalitet.
Med vores sydlige naboer har boligpolitik siden været en grundpiller i velfærdsstaten. Mange kommuner gennemfører selv byggeprojekter. Den offentlige sektor yder lån til boligbyggeri, huslejer er reguleret, og borgere med lave indkomster modtager husstøtte. Ikke mindst på grund af denne aktive forvaltning af boligbyggeri er priserne på husleje og boligejerskab i Wien stadig relativt billige sammenlignet med lignende storbyer.
Pioner: Wien kommune begyndte at engagere sig i overkommelige boliger for halvfems år siden og sætter stadig standarder i Europa i dag. "Reumannhöfe" i Margaretenstrasse blev bygget i 1920'erne af arkitekten Hubert Gessner
Imidlertid er byen Wien i øjeblikket igen under pres: I de senere år har omkring 30.000 mennesker flyttet til Donau-metropolen hvert år og har presserende behov for nyt beboelsesrum. Byen fortsætter i øjeblikket ikke det kommunale boligprojekt. Men de forsøger at finde nyt rum til sociale boliger, fordi mere udbud holder priserne nede: I den østlige del af byen, på stedet for en forladt lufthavn fra 1930'erne, var der planlagt et helt nyt distrikt, Seestadt Aspern. Om godt ti år burde tyve tusind borgere bo her omkring en fem hektar badedam. Planlægningen af Seestadt forudser en tæt, urban blokudvikling. For ikke at generere endnu mere trafik er der også planlagt butikker og arbejdspladser på stedet. Igen er bygningskultur også højt på dagsordenen.Bygningen af arkitekterne Berger + Parkkinen og Querkraft viser en interessant blanding af materialer. Facadeelementerne, hvoraf nogle er dækket med lærketræ, står i kontrast til store eksponerede altaner i beton. Meget fleksible grundplaner kan også tilpasses individuelt efter beboernes behov. 213 lejligheder, otte butikker og flere fællesrum er oprettet i bygningen, som har vundet priser for sin bæredygtighed. Præfabrikationen af mange elementer holdt omkostningerne inden for grænserne.otte butikker og flere fællesrum er oprettet i bygningen, som har vundet priser for sin bæredygtighed. Præfabrikationen af mange elementer holdt omkostningerne inden for grænserne.otte butikker og flere fællesrum er oprettet i bygningen, som har vundet priser for sin bæredygtighed. Præfabrikationen af mange elementer holdt omkostningerne inden for grænserne.
Idyl for mange: En sø danner centrum af Wiens yngste distrikt, Seestadt Aspern. Her bygges der 30.000 nye lejligheder, der har god forbindelse til centrum.
Danmark
København har ikke næsten lige så meget overkommelige boliger som Wien, men det oplever en lignende tilstrømning. Derfor har den danske hovedstad udpeget adskillige nye områder til udvikling de seneste år. I godt to årtier har byplanlæggere konverteret forladte områder i den gamle havn, tidligere industriområder og det omkringliggende sumpareal til bygningsareal til lejligheder.
I syd, på øen Amager, blev der bygget et nyt distrikt langs en metrolinje omgivet af natur. De fleste af lejlighederne ligger kun få skridt ind i marsken. Mange af bygningerne her er designet af eliten af europæiske arkitekter. Ind imellem er der altid konstruktionskraner, fordi der stadig er meget ubrugt plads. På trods af den nye byggeplads venter tusinder af interesserede parter på en billig lejlighed. Det er derfor, ifølge byarkitekt Tina Saaby, "Almen bolig", sociale boliger, spiller en stor rolle i København: "I fremtiden skal 20 procent af alle nye bygninger i København være sociale boliger."
Rækkehuse af træ ved ONVs arkitektkontor i København
Et eksempel på de nye bygninger i hovedstaden er de familievenlige rækkehuse af træ ved ONV arkitekontor. De ankommer til byggepladsen som præfabrikerede kasser. Der er de sat sammen - som et kæmpe Lego-spil. På trods af den modulære konstruktion tillader de et arkitektonisk forskelligt design og har allerede vundet flere priser for dette. I det dyre Danmark lykkes dette koncept med at reducere de månedlige boligudgifter for familier til under 10.000 kr. Det svarende til 1350 euro er selvfølgelig ikke et godt tilbud, men stadig tåleligt for en storby.
København ønsker at være den by med den bedste livskvalitet i verden. Til dette formål skaber planlæggerne plads til mennesker: Masser af bygrønt, mange vand- og legeområder, prioritet for fodgængere og cyklister. Når det kommer til nye bygninger, sørger byarkitekten Tina Saaby for, at der oprettes offentlige rum i stueetagen, når det er muligt. Ideen bag det: I livlige byer har du kun brug for en mindre lejlighed - fordi så meget finder sted udenfor. Og det fungerer. Selv i køligt Skandinavien skifter livet - især de unge - i stigende grad til det attraktive byområde. Dette løser også boligproblemer, fordi de, der rejser meget, også kan bo godt i en mindre lejlighed og klare sig med 30 eller 40 kvadratmeter pr. Indbygger i stedet for de næsten 50som i gennemsnit er tilgængelige i Tyskland i dag.
Modulært hjem: På fabrikken blev der oprettet komplet forudinstallerede moduler i denne københavnske rækkehusafvikling. Delene blev kun samlet på byggepladsen.
Frankrig
Det parisiske arkitektfirma Lacaton und Vassal følger en modstridende tilgang med sine designs: De bygger ikke mindre, men større lejligheder. Men udstyret er reduceret til et absolut minimum. I Mulhouse i det sydlige Alsace blev der bygget 14 rækkehuse af industrielle præfabrikerede dele. Første sal, lavet af eksponeret beton, har et standardiseret system af drivhuse lavet af stål og gennemskinnelig plast. Halvdelen af det er isoleret, den anden halvdel fungerer som en vinterhave og en generøs udvidelse af lejligheden i sommermånederne. Alt ser lyst og åbent ud. Men husets møbler er sparsomme og inviterer dig til at udvide dig selv - ikke alle kan lide det.
Til gengæld er den ledige plads pr. Lejlighed betydeligt højere end i sammenlignelige sociale bygninger. En fire-værelses lejlighed er for eksempel mere end 140 kvadratmeter. De rene byggeomkostninger (uden grund) er under 500 euro pr. Kvadratmeter. I Tyskland i dag en ufattelig værdi.
Luksuriøst lys: Bygningsomkostningerne i denne ejendom i Mulhouse i Alsace er uovertrufne takket være brugen af standardiserede præfabrikerede dele.
Billige plastfacader formidler en udendørs følelse
Lacaton og Vassal er sandsynligvis de regerende europæiske mestre i den billige konstruktionsdisciplin. De arbejdede på samme måde på andre projekter i Frankrig, herunder eftermontering af en aldrende stor flerfamiliehus i Bordeaux. Præfabrikerede elementer, der blev hængt foran facaden, udvider lejlighederne og forbedrer belysning og ventilation. Også her var priserne pr. Kvadratmeter uovertruffen.
Så der er stadig noget i gang med byggeomkostningerne - i det mindste i udlandet. Det faktum, at Tyskland skal leve med rene byggeomkostninger i størrelsesordenen 2000 euro og mere pr. Kvadratmeter, kan skyldes den ene eller den anden specifikke regulering for meget i dette land.