Med forudgående og efterfølgende arv kan aktiver arves over generationer som ønsket. Der er dog ulemper, fordi den tidligere arving kun kan afhænde aktiverne i meget begrænset omfang. Derudover har skattemyndighederne adgang her to gange.
Pre-arv og post-arv: det vigtigste i korte træk
- Godset kan forvaltes over flere generationer via præ-arv og efter arv.
- Den tidligere arving må kun afhænde aktiverne inden for visse grænser.
- Den efterfølgende arv er beskyttet af forskellige lovbestemmelser.
- Arveafgift skal betales for præ-arv og efter arv.
- Der er enklere alternativer til den ret komplekse præ-arv og efter arv.
Hvad er en præ-arv? Hvad er en post-arv?
Med midlerne til præarv eller efterfølgende arv kan en testator i testamentet bestemme i hvilken rækkefølge de personer, der er nævnt af ham, arver hans ejendom (§ 2100 i den tyske civillov (BGB)).
Forfatteren af testamentet kan også bestemme varigheden af den tidligere og efterfølgende arv, som en person har ret til at bruge boet for. Testatoren er således i stand til at fordele sin ejendom over flere generationer i henhold til hans vilje, selv efter hans død.
Testator udpeger en person som den forrige arving. I overensstemmelse med arveloven påtager den efterfølgende arv kun arven, når den tidligere arv slutter. Forfatteren af testamentet kan frit afgøre, hvornår dette er tilfældet. Hvis han ikke giver nogen oplysninger, begynder den efterfølgende arv med den tidligere arvings død.
For at den tidligere arving ikke skal udnytte boet fuldstændigt, så der ikke er noget tilbage til den efterfølgende arving, er det lovligt fastsat, at den tidligere arving kun må disponere over det i begrænset omfang (afsnit 2112 BGB).
Hvorfor er præ-arv og post-arv nyttige?
Testatorer bruger instrumentet til præ-arv og post-arv primært når arven skal overføres til visse mennesker.
Denne mulighed vil sandsynligvis blive brugt til ægtefællers testamente. Dette er for at sikre, at boet, der oprindeligt testamenteres til den overlevende partner, overføres til afkom, til en anden person eller til flere andre personer på et bestemt tidspunkt.
På denne måde kan den økonomiske forsyning af ægtefællen og derefter af børnene først sikres. Uden definitionen af forudgående og efterfølgende arv, for eksempel hvis der ikke er udarbejdet en testamente og lovlig arv gælder, kan ægtefællen frit disponere over de tidligere arvede aktiver og f.eks. Kun give arv til den obligatoriske del til børnene.
Testator kan bestemme tidligere og efterfølgende arvinger i testamentet.
Hvilke rettigheder og forpligtelser har tidligere og efterfølgende arvinger?
Hvis testator dør, bliver den forrige arving arvingen af ejendommen. Samtidig modtager den efterfølgende arving den såkaldte "forventningsret".
- For at den efterfølgende arving kan beholde noget af arven, kan den tidligere arving kun disponere over boet i begrænset omfang. Hvis han sælger eller endda giver den overdragne ejendom væk, er disse handlinger altid ineffektive, hvis den efterfølgende arving lider under en ulempe (§ 2113 BGB).
- Den tidligere arving er også forpligtet til at administrere boet korrekt. For eksempel skal han også bære de nødvendige vedligeholdelsesomkostninger.
- Hvis den efterfølgende arving ønsker det, skal den tidligere arving oprette en liste over boet (§ 2121 BGB). Hvis det er nødvendigt, er det fornuftigt at få dette registreret af en notar. Derudover er den tidligere arving ansvarlig over for den efterfølgende arving, hvis der er mistanke om, at han krænker rettighederne for den efterfølgende arving.
- Den tidligere arving kan bruge genstande fra arven til sig selv. Han er da kun forpligtet til at erstatte værdien i forhold til den efterfølgende arving (§ 2134 BGB).
- Den tidligere arving skal behandle arven som en særlig fond for den efterfølgende arving. Han kan dog bortskaffe det, forudsat at der ikke er noget modsat ved lov (§ 2112 BGB).
For de tidligere arvinger er der adskillige forpligtelser og begrænsninger, der i værste fald endda kan gøre arven uinteressant. Testator har derfor mulighed for at undtage den tidligere arving fra nogle af disse begrænsninger. Man taler derefter om de "frigjorte tidligere arvinger".
Hvad er en fritaget forarv?
Hvis testator ønsker det, kan han undtage den tidligere arving fra nogle af sine forpligtelser (§ 2136 BGB). Denne undtagelse er mulig for følgende punkter:
- bortskaffelse af jord, skibe og skibskonstruktioner (afsnit 2113, afsnit 1 BGB)
- disposition af pantkrav, jord og pensionsgæld (§ 2114 BGB)
- deponering af værdipapirer (§ 2116 BGB)
- overførsel og konvertering af ihændehaverpapirer (§ 2117 BGB)
- spærringsnoten i gældsregistret (§ 2118 BGB)
- investere penge (§ 2119 BGB)
- fastlæggelsen af en forretningsplan (§ 2123 BGB)
- retten til den tidligere arving til information
- tilvejebringelse af sikkerhed i tilfælde af bekymring for en væsentlig krænkelse af den efterfølgende arvings rettigheder (§ 2128 BGB)
- virkningen og tilbagetrækningen af administrationen af boet (§ 2129 BGB)
- forpligtelsen til at overgive sig efter arven har fundet sted samt ansvarligheden (§ 2130 BGB)
- plejepligtens rækkevidde (§ 2131 BGB)
- forkert eller overdreven frugtning (§ 2133 BGB)
- udskiftning efter egeninteresseret brug (§ 2134 BGB)
Den undtagne tidligere arving er således friere i sine handlinger end en tidligere arving uden disse yderligere tildelte rettigheder. Den undtagne tidligere arv er heller ikke tilladt at give væk aktiver. Derudover er han fortsat forpligtet til at udarbejde en liste over boet efter anmodning fra den efterfølgende arving.
Hvis du vil, kan du give den tidligere arving yderligere rettigheder.
Hvilken rolle spiller den obligatoriske del i præ-arv og efter arv?
Hvis den tidligere arving har ret til en obligatorisk del af arven, har han to muligheder:
- Han kan afvise den foreløbige arv og kræve sin obligatoriske del.
- Han accepterer arven.
Han har tid til at træffe denne beslutning inden forældelsesfristen. Den person, der er berettiget til en obligatorisk del bestemt som en tidligere arv, har således valget, om han beslutter sig for den tidligere arv med alle dens begrænsninger, rettigheder og forpligtelser, eller om han er tilfreds med den (normalt lavere) obligatoriske del.
En mulig obligatorisk del af arven er også vigtig for den efterfølgende arving. Han har også to muligheder:
- Han afviser efterarv og kræver den obligatoriske del.
- Han accepterer efterarven.
I det andet tilfælde kan han ikke straks bortskaffe arven, der skyldes ham, men kun på det tidspunkt, der er specificeret i testamentet, eller når den forrige arving dør. Hvis han i stedet afviser den efterfølgende arv, modtager han straks den obligatoriske andel.
Kan den forrige arving udarve den efterfølgende arving?
I princippet kan den tidligere arv ikke afgøre, hvilken person eller personer, der overtager den efterfølgende arv. Dette er ikke muligt, fordi de efterfølgende arvinger ikke arver den tidligere arving, men den oprindelige testator. Det er hans vilje, der implementeres gennem præ-arv og efter arv.
Det er dog muligt, at testator giver den tidligere arving ret til selv at bestemme de efterfølgende arvinger. Så denne legitime tidligere arv ville afgøre, hvem der kan tage den efterfølgende arv. Denne beslutning ville derefter blive betragtet som en fortsættelse af den oprindelige testators testamente efter hans død. Under denne forudsætning kunne den tidligere arving også arve den efterfølgende arving (OLG München, beslutning af 5.1.2017, filnummer 34 Wx 324/16).
Dommen fra Higher Regional Court gør det muligt for den oprindelige testator at disponere over arven mere fleksibelt efter hans død. For eksempel kan den tidligere arving beslutte på det rette tidspunkt, om den såkaldte god opførsel af den efterfølgende arving blev givet, og han skulle derfor arve. Dette kan ikke altid forudses på det tidspunkt, hvor testamentet udarbejdes eller ved døden.
Kan den tidligere arving ændre testamentet?
Den tidligere arving kan afgive sin egen testamente og således påvirke til hvem hans ejendom vil videregive efter hans død. Han kan dog ikke afhænde aktiverne fra den tidligere arv. Denne ejendom er juridisk adskilt fra hans egen og kan derfor ikke testamenteres mod den oprindelige testators vilje.
Den tidligere arving har ikke mulighed for at ændre testamentets testamente eller at gøre den ugyldig med sin vilje.
Kan den tidligere arving sælge det arvede hus?
I princippet er boet lovligt beskyttet på en sådan måde, at den tidligere arving ikke kan foretage handlinger, der har negative virkninger for den efterfølgende arving. Snarere ejer den tidligere arving kun boet i en bestemt periode og skal videregive det til den efterfølgende arving på det forudbestemte tidspunkt. Et salg af en ejendom efterladt af den afdøde er derfor grundlæggende udelukket (afsnit 2113 BGB). Der er dog undtagelser.
Hvis testator har undtaget den tidligere arving fra visse begrænsninger i overensstemmelse med § 2136 i den tyske civillov, kan denne undtagelse også åbne mulighed for at sælge Your-Best-Home.net. Hvis en sådan undtagelse fra § 2113 BGB er anført i testamentet, kan den efterfølgende arving ikke forhindre salget af huset. Hussalget af den tidligere arving er også muligt, hvis alle efterfølgende arvinger accepterer salget.
Ved salg af en sådan ejendom får potentielle købere nødvendigvis kendskab til arvesituationen, fordi beskyttelsen af den efterfølgende arving er angivet i grundbogen. Den såkaldte post-arving-note er lavet i grundbogen i overensstemmelse med § 51 Landregisterforordning (GBO). Hvis den tidligere arv er undtaget, bemærkes dette også.
Hvornår kan den tidligere arving sælge Your-Best-Home.net uden samtykke fra den efterfølgende arving?
Der er en tredje variant, hvor den tidligere arving har tilladelse til at sælge Your-Best-Home.net: Hvis det er afgørende for den juridiske "korrekte ledelse" af ejendommen at sælge den, skal den efterfølgende arving give sit samtykke ( § 2120 BGB).
Specifikt kan dette være tilfældet, hvis den tidligere arving skal betale afdødes gæld hos arvingen. Hvis han ikke selv har tilstrækkelige midler til dette, kan han anmode den efterfølgende arvings samtykke om at sælge huset.
Hvad sker der, hvis den efterfølgende arving dør før den forrige arving?
Hvis den efterfølgende arving dør inden den forrige arvendes død, overføres den efterfølgende arv til hans arving. Som et resultat ændrer dette ikke situationen for de tidligere arvinger.
Hvis den oprindelige arver ønsker at forhindre, at den efterfølgende arveret overføres til efterkommere af den efterfølgende arving, kan han udelukke dette i testamentet.
Men hvis den efterfølgende arving dør før testatoren, bliver den tidligere arving den sidste arving. Der er dog en undtagelse, hvis den efterfølgende arving er en efterkommer af testator, for eksempel hans søn. Derefter går efterarven til hans efterkommere, hvis han har nogen. Den afdødes børnebørn overtager den efterfølgende arv.
Testator kan også overveje disse sager i testamentet og navngive en erstatningsarving.
Arveafgift for arv og efter arv
Testatorens evne til at bestemme sin arv meget nøjagtigt har en væsentlig ulempe efter skattelovgivningen for de tidligere og efterfølgende arvinger: arven skal beskattes to gange.
I henhold til § 6, stk. 1, i arveafgiftsloven (ErbStG) betragtes den tidligere arv som en arv. I henhold til § 6, afsnit 2 ErbStG, beskattes den efterfølgende arv imidlertid også i overensstemmelse hermed. De tilsvarende arveafgifter skal derfor betales både ved påbegyndelse af den tidligere arv og ved start af den efterfølgende arv.
Alternativer til præ-arv og post-arv
Reglerne om præ-arv og efter arv er ret komplekse, så denne form for arv sjældent er specificeret i testamenter.
Det såkaldte "Berlin-testamentet" er meget mere almindeligt i dag. I den støtter ægtefæller hinanden hinanden som eneste arvinger og bestemmer, hvem ejendommen skal gå efter den sidste ægtefælles død, der døde.
Som et alternativ til tidligere og efterfølgende arv er det også muligt at testamentere ejendommen til den person, der faktisk er beregnet som en efterfølgende arving, men at give en anden person brugsrettigheder såsom brugsret til en ejendom for livet. Arvingen bliver allerede ejer af ejendommen, men kan kun frit bortskaffe den efter den person, der har brugsret.
